Endnu engang sidder jeg på mit værelse i min sommerferie. Det er egentlig ikke så slemt som det lyder. Jeg får lavet en masse (ikke altid konstruktivt). Jeg får malet lidt, læst, set nogle film og tænkt - men jeg kunne nu godt bruge en lille rejse. Ikke noget ekstremt. Bare en lille tur udenfor Odense, så er jeg tilfreds. Men det virker lidt umuligt lige nu. Desuden savner jeg også Morten, som endnu engang er blevet kidnappet af scenekid-miljøet i Italien (Sorry, Morten. Haha). Heldigvis er Agnes kommet hjem, og sådan som det ser ud ind til videre, skal vi på camping i starten af August.
Det slog mig lige for et par timer siden hvor meget jeg mangler at få ordnet. For det første er jeg slet ikke kommet igang med forskerspirerprojektet. Jeg havde intentioner om at bruge lidt tid i sommerferien, men indtil videre virker det måske en smule for målrettet. Jeg har bare svært ved at komme igang med store projekter, når jeg ikke er inspireret, og lige nu er det meget vigtigere at opleve end at læse om Morbus Crohn. Nu tager sygdommen trods alt 30-40 % af min tid, mit liv og min krop og lige nu er jeg ikke klar til at give den 100 % af mig selv. I så fald føles det som en kamp. En sygdom som i forvejen fylder så meget imit liv, som har skabt meget ulykke og yderligere begrænsninger, at jeg simpelthen ikke er klar til at acceptere, at den skal fylde endnu mere ind til oktober. Men det kommer nok - først skal jeg bare fornemme, at jeg har spenderet min sommerferie så fornuftig, at jeg er villig til, at give 110 % af mig selv til projektet.
Desuden skal jeg også finde en kjole, sko, accesories og så videre til min søsters bryllup. Tiden er fløjet afsted og der er en måned til hun skal giftes og stadig har jeg intet fundet. Hverken ledt eller haft en ide om, hvad jeg skulle ha' på. Nogle forslag? Jeg har overvejet en babydolldress i en lys nuance, men jeg overvejer måske også et jakkesæt med nogle flotte, høje hæle. Måske dem jeg har købt på ASOS for 90 kroner.
Nåh, men jeg vil afslutte med et lille nummer. Jeg er blevet genforenet lidt med hiphop igen - havde helt glemt hvor fantastisk det er at lytte til lyrik med sætninger som "Money and blood dont mix like two dicks and no bitch" - Haha, vidunderligt!
mandag den 20. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar