torsdag den 30. juli 2009
Jeg vil også videre!
Suk.
Jeg vil også videre.. jeg vil også flytte og starte på mit drømmestudie. Men nejnej, så skriver Nicolai til mig, at snittet til medicinstudiet er steget voldsomt. Og det er det! Jeg skal have 10,3 i gennemsnit, hvis jeg vil læse på KU. Min er lige nu 9,7 og jeg har kun 2 7-tallet i alt - resten er 10 og et 12-tal.. Det vil sige, at jeg, i 3.g, mindst må få 10. Eller, det skal jeg, hvis jeg vil være sikker på at komme ind. Men tilgengæld kan jeg trøste mig selv med de aktiviteter og erfaringer jeg har, som øger sandsynligheden for en plads på studiet en anelse. Blandt andet Forskerspirer, lektiehjælper, elevrådsrepræsentant og nogle andre småting her og der. Det skal nok gå - jeg kommer ind. Andet kan jeg ikke forestille mig.
Jeg skal være psykiater.
tirsdag den 28. juli 2009
Skæbne eller tilfældighed?
Og dog...Mænd i læderbukser og en mikrofon i munden er slet ikke til at stå for!
mandag den 27. juli 2009
“Look, I'm not an intellectual - I just take pictures.”

Jeg er blevet enormt fascineret af Helmut Newtons billeder, at jeg endda overvejer at dedikere et helt indlæg til ham. Men det må dog blive senere hen. Lige nu blev jeg slået af et billede han har taget, hvor kvinden har det smukkeste jakkesæt på. Præcis sådan ét jeg vil have. Det er næsten umuligt at finde et sådan jakkesæt til mindst 3000 kroner. Medmindre man er heldig og finde noget i en genbrugsforretning, man kan designe lidt. Jeg vil dog prøve. Et jakkesæt er i hvert fald én af mine mål, som ligger efter at flytte til kbh. Nej, hvor jeg dog glæder mig! Selvom der nu er et helt år til, hvis ikke mere.
søndag den 26. juli 2009
I don't go to USA
lørdag den 25. juli 2009
Ane Trolle - hold en pause, kvinde!
Så. Hvis vi ser bort fra det har jeg kigget på kjoler til brylluppet i dag. Jeg har fundet latteligt mange og nu vil jeg bare have dem allsammen. Jeg tror nok lige det er en god ide at rådføre mig hos min søster. Men jeg har godt nok undervurderet Ellos - man kan faktisk finde nogle pæne ting.
Desuden har jeg også fordybet mig for surf-generen igen. Dick Dale & The Del Tones. I kender den fra Pulp Fiction og desværre også fra black eyed peas. Dick Dale er VIRKELIG talentfuld - sikke dog et guitarspil. Enjoy! (Og lig mærke til kvinden som danser i starten af videoen. Sikke en skønhed)
torsdag den 23. juli 2009
Visa er farligt
Gallainspiration
Indtil da ved jeg hvordan min gallakjole skal se ud. Jeg tænkte noget i retningen af græsk gudinde i 50-60'erne og hvad finder jeg? Essensen af det på youtube, selvfølgelig med nogle justeringer. Der skal ikke være et snit i siden af kjolen samt overdelen og underdelen skal hænge sammen via et stramt bælte omkring taljen i guld, tænkte jeg.. måske bronze, men ellers passer den da rimelig godt til det jeg havde forestillet mig.
En rigtig kvinde
tirsdag den 21. juli 2009
Musikken for i dag
Desuden er Rah Bands musik en anelse morsomt, men fuck en fed musikvideo. Musikken er også bare essensen af 80'erne.
2 live Jews http://www.youtube.com/watch?v=at8hZpXyykM&feature=player_embedded er genialt hvis du elsker lidt komisk musik. Man kan kun elske et par gamle jøder som rapper, og man må sige, de klarer det sgu ret godt. Man kan sige, at 2 live Jews er en blanding af RUN DMC og M.C Hammer..... i 1950'erne. Eller nu hvor jeg tænker nærmere over det, synes jeg mere de minder mig om en ældre, mere moden og maskulin udgave af Salt'n'Pepper - for at udtrykke det meget pænt.
Men i dette indlæg er der ikke kun musik, men en lille oplæsning af Charles Bukowski. En god afslutning på dette indlæg. Jeg håber I nyder muskken og oplæsningen, ligeså meget som jeg har gjort og gør.
mandag den 20. juli 2009
Fordi nogle gange behøver man ikke andet end mr. big
Det slog mig lige for et par timer siden hvor meget jeg mangler at få ordnet. For det første er jeg slet ikke kommet igang med forskerspirerprojektet. Jeg havde intentioner om at bruge lidt tid i sommerferien, men indtil videre virker det måske en smule for målrettet. Jeg har bare svært ved at komme igang med store projekter, når jeg ikke er inspireret, og lige nu er det meget vigtigere at opleve end at læse om Morbus Crohn. Nu tager sygdommen trods alt 30-40 % af min tid, mit liv og min krop og lige nu er jeg ikke klar til at give den 100 % af mig selv. I så fald føles det som en kamp. En sygdom som i forvejen fylder så meget imit liv, som har skabt meget ulykke og yderligere begrænsninger, at jeg simpelthen ikke er klar til at acceptere, at den skal fylde endnu mere ind til oktober. Men det kommer nok - først skal jeg bare fornemme, at jeg har spenderet min sommerferie så fornuftig, at jeg er villig til, at give 110 % af mig selv til projektet.
Desuden skal jeg også finde en kjole, sko, accesories og så videre til min søsters bryllup. Tiden er fløjet afsted og der er en måned til hun skal giftes og stadig har jeg intet fundet. Hverken ledt eller haft en ide om, hvad jeg skulle ha' på. Nogle forslag? Jeg har overvejet en babydolldress i en lys nuance, men jeg overvejer måske også et jakkesæt med nogle flotte, høje hæle. Måske dem jeg har købt på ASOS for 90 kroner.
Nåh, men jeg vil afslutte med et lille nummer. Jeg er blevet genforenet lidt med hiphop igen - havde helt glemt hvor fantastisk det er at lytte til lyrik med sætninger som "Money and blood dont mix like two dicks and no bitch" - Haha, vidunderligt!
South Park
Hahahahahaha. Somme tider skal der bare ikke mere end ét sjovt citat til at gøre ens dag lysere.
søndag den 19. juli 2009
lørdag den 18. juli 2009
back to the 90'
Men det er ikke bare britpop alene som er fantastisk, men nærmere 90'erne. Ja, 80'erne var også udmærket. Men nu hvor jeg var født i 90'erne har det en hel anden betydning for mig. Folk virkede bare gladere og udviklingen var i sit klimax? Kan I følge mig i det? Musikken, film, musikvideoerne, serierne, vejret, verdenssituationen.. måske er det fordi jeg levede i en alder uden bekymring, men 90'erne repræsenterer overskud og glæde for mig.
Her er et MEGET lille udvalg af hvad gjorde min barndom lykkeligere.
Den virkelige verden
I dag havde jeg en lille snak med Troels angående seriemordere, eller mere specfikt, Peter Lundin. Vi fald hen over et digt Lundin havde skrevet. Et digt der giver indsigt i, hvordan Lundin bogstavelig talt ser verdenen. Sort og hvid - der er ingen nuance, ingen modspil, ingen udvikling. Det er enten eller. Der er et bestemt passage i digtet der bekymrede mig: "Birth, murder" og "there is evil and there is not"
Hvorfor valgte han murder istedet for dead? Hvad ville du ha' valgt? Personligt var det "dead" dét første jeg tænkte. Man fødes, man dør - enten af alderdom, sygdom eller andre faktorer, men man bliver ikke decideret myrdet - medmindre man ser død i et anderledes vinkel. Død opstår ikke af sig selv - død er, når man bliver frataget livet. Nogle får frataget livet af en sygdom, af en depression, af sult og så videre - men er det også et mord når det ikke er et menneske som fratager livet af et andet menneske? Er død bare generelt mord? Det fik mig i hvert fald til at tænke, at hvis det er sådan, så er Lundin nok den eneste som ser den virkelige verden som den virkelig er.
Den sidste sætning skal der tænkes mere over, så vender jeg tilbage....
There's Heaven, there's Hell
There's peace, there's war
There's less, there's more
There's high, there's low
There's Yes, there's no
There's ice, there's fire
There's honest, there's liar
There's love, there's hate
There's fact, there's fate
There's always, there's never
There's the past , forever
There's day, night
Dark, light
Wild, tame
Smack, cane
Right, raw
Instinct, law
Birth, murder
Truth, purger
Blind, sight
Joy, fright
Lose, win
Repent, sin
Virgin, hore
Fun, bore
There is evil and there is not
Photoshoot (vi starter blødt)







Nu er det første gang jeg udgiver et indlæg på blogspot. Det er lidt spændende, nyt.. men også en anelse skræmmende. Det er ikke tanker der bliver delt med sig selv, men nu også delt med alle (som er interesseret selvfølgelig).
Det bliver en lille icebreaker for mig, det her blogspot. Det vil i hvert fald lære mig, at danne en blokade for omverden og dens mening, og blive mere klar over for mig selv og hvad JEG vil skrive.
Nu må vi se hvordan det her går. I så fald vil jeg starte mildt ud med et par billeder min veninde, Rawia Farah, har taget. Hun er en utrolig dygtig amatørfotograf, som har boet i Danmark i 4 år. Jeg går i gymnasiet med hende, og hun er virkelig klogere end os allesammen.. til sammen. En meget inspirerende kvinde.



