mandag den 31. august 2009

Min søster, kommende mor og den smukkeste brud nogensinde

Jeg har haft en rimelig hektisk uge, må man sige. En masse afleveringer og forberedelser til mit søsters bryllup, som var absolut fantastisk.

Hun var den smukkeste og mest gennemført brud, jeg nogensinde havde set. En blanding af traditionelt, klassisk skønhed med et twist af spansk inspiration.
Her er et lille billede - der skal nok komme flere på et senere tidspunkt.

onsdag den 26. august 2009

Jeg har stadig ikke vænnet mig til buksedragter

Jeg synes det er VIRKELIG sjældent man ser pæne buksedragter for tiden, og specielt piger der kan bære dem. Personligt synes jeg ikke det er et særlig charmerende koncept, de der hænge buksedragter. De yder slet ikke og gavner da overhovedet ikke til en kvindens smukke og vidunderlige former, om hun så er ekstremt tynd eller tyk. En buksedragt skal være stram og sexet! Jadeskal.

Tilgengæld har jeg fået en mere eller mindre fetish til kjoler med underlige cuts. Som fx denne fra asos. Kjolen koster kun 155 kr på tilbud - den er ganske enkel, ja, men beundrer lige de skæringer på ryggen!
Åh, hvor er det dumt at stene asos når man ikke har nogen penge... jeg kunne købe kjoler for al min s.u, som jeg får om nogle dage.. men de skal dog bruges til Romturen. Øvøv.

Btw. Siden hvornår er lyn blevet en mega killer? Jeg synes overskrifterne i aviserne for tiden har mange "pige ramt af lyn" eller "mor og søn ramt af lyn". Hvorfor bliver vi dog straffet med al den lyn, nu hvor vi endelig har fået en mørk præsident?

tirsdag den 25. august 2009

Det kan godt være, det er fars fødselsdag...

og tillykke far! Men jeg har lige vundet hårprodukter fra TRESemmé i hvert fald til en værdi af over 1000 kroner. Fantastisk!

Tak til Trine og Rikke fra http://presenting.dk/

Nu skal jeg have kage. Det føles jo næsten som min fødselsdag!

søndag den 23. august 2009

Kan man tænke uden sanserne?

Ifølge Platon kan man, hvilket jeg personligt er helt uenig i. Hvis en person ikke har alle sine sanser, hvordan kan det opnå et indtryk som det kan tænke over? Hvad er der at tænke over, hvis ikke man kan se, høre, smage, lugte eller føle?

Nå, men. Jeg har nok oplevet det mest pinligste nogensinde (og jeg har gjort mange pinlige ting, men det er topper simpelthen alt). Jeg havde skrevet en ekstrem personlig og semiromantisk mail, som jeg ved et uheld har sendt til min gymnasielære, som jeg først har opdaget et par dage efter. Superdumt. Ej, altså. Puha.

Det ville dog hjælpe på det hele at se en koncert med Suede. HVIS I TILFÆLDIGVIS FALDER OVER MIN BLOG: SUEDE; COME TO DENMARK. WE MISS YOU!!!

lørdag den 22. august 2009

Fordi kage og eventyr går så godt sammen

Jeg er ved at blive træt af alle de der "outfit-jeg-skal-give-dig-dårligt-selvværd-gange-1000" blogs og fandt istedet en kageblog. En blog med alverdens kager. Flotte kager, ikke særlig succesfulde kager - kager med historie, kager der er lavet for sjov:
http://cakewrecks.blogspot.com/search?updatedmax=2009-08-19T09%3A30%3A00-04%3A00

Oprindeligt havde jeg fundet en baby-der-lå-i-en-seng kage, men tager man mine forrige indlæg til eftertanke, ville jeg nok virke en anelse besat og skruk. Så i stedet fandt jeg en helt original bryllupskage. Fuldstændig genial
Bortset fra det har jeg snakket med Naser Khader i dag omkring det muslimske miljø på mit gymnasium. Jeg håber ikke jeg har inspireret ham for meget....

onsdag den 12. august 2009

Okay, Troels.. Måske jeg er en smule, nano, anelse skruk

Men det er svært ikke at blive når man ser et klip med det mest nuttet barn nogensinde, der griner! Det er jo slet ikke til at stå for

tirsdag den 11. august 2009

Fuck korea, elsk Yasmin! (skal ikke tages bogstaveligt, fellow koreabuddies!)

Jeg er bare egocentrisk i dag. Jeg ønsker ingen fremgang for folk jeg holder af, og specielt hvis det indebærer at de skal flytte til et helt andet kontitent. Hvorfor er det så nødvendigt at gå på exchange semester i Korea samt besøge andre asiastiske lande, når man har mig? Det er der slet ikke behov for - jeg har mere at tilbyde end Laos, Japan, Thailand, Korea, Cambodja og Vietnam.. til sammen! Jajegharså...
Nåh, men... det var mit egotrip for i dag. I morgen begynder jeg i skole som 3.g'er. En rimelig bittersød dag. Man glæder sig til at komme videre og få afsluttet gymnasiet og alligevel orker man ikke at synke ned i en rutinepræget hverdag. Suk.

Ikke mere negativitet! Jeg vil se en film. Her er der noget lækkert Sade. Så får vi lissom også balanceret det negative i bloggen med noget afslappende musik.

mandag den 10. august 2009

Jeg kan også være kreativ

Jeg fandt en meget, meget gammel bluse i mit skab i nat. Den er egentlig meget fin og jeg har faktisk arvet den fra min søster. Jeg er egentlig ikke meget til blomstret tøj, overhovedet, men jeg synes nu alligevel der er et eller andet charmerende over denne bluse. Måske fordi den er så gammel og fyldt med historie, eller måske fordi jeg inderst inde bare godt kan lide blomster, men er bange for at indrømme det. Det er nok en blanding af begge elementer.
Jeg har dog leget lidt med blusen i nat. Klippede en del af ærmerne af og syede dem til, så det så fint ud. Til gengæld har jeg dog lavet et armbånd ud af ærmerne, hvor jeg har benyttet det lille stykke på ærmet hvor man kunne stramme den til omkring armen via en knap. (ps. jeg er ked af den dårlige billedkvalitet - det eneste jeg kan benytte mig af i øjeblikket, er mit webcam)



På billedet kan man se armbåndet lidt tydeligere.

Fordi nogle gange skal det ikke være så serious

Jeg er indstillet på at gøre min blog mere personlig i form af billeder, som jeg selv har taget.
Et element som jeg har bemærket med alle de populære blogspots er, den følelse af usikkerhed der strejfer én ved at kigge på flotte, tynde, stilrige damer. Det er jo næsten essentielt for en blogspot, som jeg vil være en del af (bemærk ironien... og dog?). Mit mål er selvfølgelig ikke at give andre piger dårligt selvværd fordi de ikke bruger al deres s.u på nogle flotte sko fra Alexander McQueen, men nærmere at vise at stil er individuelt og behøver ikke nødvendigvis at sluge 80 % af din månedsløn, så du lever på baked beans resten af måneden. Men nu må vi se - det kræver bare at jeg snart får opladeren fra min søster til mit kamera.
Apropos min søster - så har hun sgu fået en bolle i ovnen. Eller mere konkret, et FLADbrød i ovnen (iransk brød). Haha. Jeg glæder mig så meget til at se barnet i udvikling. Jeg kan lige se hvor forkælet hun/han bliver. Jeg kan i hvert fald ikke vente til at berige den med viden såsom musik og litteratur, tage hende/ham i zoo og i svømmehallen... ih altså, der er stadig så meget tid endnu!

Men nu vil jeg smutte i bad, tage nogle billeder af noget tøj jeg har ødelagt og syet med mit webcamera, hvis det gider at fungere til den tid. Jeg burde egentlig også påbegynde min matematikaflevering.. skole om 2 dage = fuldstændig Uoverskueligt.

mandag den 3. august 2009

Danmarks eneste shoegazerviking

Lige i dette øjeblik lytter jeg til "Playing with electricity" med Moebius. Moebius består udelukkende af Mikkel Bank Henriksen - en af mine soulbuddies. Hans ego fylder så meget, at der kun er plads til én eksistens i Moebius. Men hvem behøver flere, når man er en øldrikkende, sigur ros-lyttende, følsom - med et twist af flabet - viking? Det er virkelig en sjældent blanding.
Moebius kan katagoriseres under genrene som shoegazer (og progressiv ifølge manden selv). Lyden er for kontrolleret til at være noise, selvom musikken kan bære nogle af selvsamme elementer. Lyden er både flabet, afslappende og ekstremt frustrerende. Det er en blanding af den klare lyd som pludselig udvikler sig til et vivar af udefinébar lyde, eller rettere sagt, kontolleret støj. Dette er dog charmen ved Moebius. Hvis du lukker øjnene kan du sammensætte din helt egen historie til sangenes opbygning.
Så hvis du kan lide bands såsom Godspeed you! Black Emperor, er Moebius lige noget for dig.
http://www.myspace.com/moebiusways

søndag den 2. august 2009

Sugar lumps

Endelig udkommer der et nyt sæson fra Flight of the Conchords! De er så geniale og talentfulde. De er ikke bare alene komikere, men også dygtige musiker, der forstår at ramme spot on på de forskellige koncepter og genrer via kropssproget i deres videoer og deres høje, lave, dybe og sarte toner. Pop, rap, hiphop, metal... been there done that og det er ganske enkelt helt fantastisk...underholdende.
Her er der et lille klip fra deres nye sæson. Jeg dufter en succes!