mandag den 31. august 2009

Min søster, kommende mor og den smukkeste brud nogensinde

Jeg har haft en rimelig hektisk uge, må man sige. En masse afleveringer og forberedelser til mit søsters bryllup, som var absolut fantastisk.

Hun var den smukkeste og mest gennemført brud, jeg nogensinde havde set. En blanding af traditionelt, klassisk skønhed med et twist af spansk inspiration.
Her er et lille billede - der skal nok komme flere på et senere tidspunkt.

onsdag den 26. august 2009

Jeg har stadig ikke vænnet mig til buksedragter

Jeg synes det er VIRKELIG sjældent man ser pæne buksedragter for tiden, og specielt piger der kan bære dem. Personligt synes jeg ikke det er et særlig charmerende koncept, de der hænge buksedragter. De yder slet ikke og gavner da overhovedet ikke til en kvindens smukke og vidunderlige former, om hun så er ekstremt tynd eller tyk. En buksedragt skal være stram og sexet! Jadeskal.

Tilgengæld har jeg fået en mere eller mindre fetish til kjoler med underlige cuts. Som fx denne fra asos. Kjolen koster kun 155 kr på tilbud - den er ganske enkel, ja, men beundrer lige de skæringer på ryggen!
Åh, hvor er det dumt at stene asos når man ikke har nogen penge... jeg kunne købe kjoler for al min s.u, som jeg får om nogle dage.. men de skal dog bruges til Romturen. Øvøv.

Btw. Siden hvornår er lyn blevet en mega killer? Jeg synes overskrifterne i aviserne for tiden har mange "pige ramt af lyn" eller "mor og søn ramt af lyn". Hvorfor bliver vi dog straffet med al den lyn, nu hvor vi endelig har fået en mørk præsident?

tirsdag den 25. august 2009

Det kan godt være, det er fars fødselsdag...

og tillykke far! Men jeg har lige vundet hårprodukter fra TRESemmé i hvert fald til en værdi af over 1000 kroner. Fantastisk!

Tak til Trine og Rikke fra http://presenting.dk/

Nu skal jeg have kage. Det føles jo næsten som min fødselsdag!

søndag den 23. august 2009

Kan man tænke uden sanserne?

Ifølge Platon kan man, hvilket jeg personligt er helt uenig i. Hvis en person ikke har alle sine sanser, hvordan kan det opnå et indtryk som det kan tænke over? Hvad er der at tænke over, hvis ikke man kan se, høre, smage, lugte eller føle?

Nå, men. Jeg har nok oplevet det mest pinligste nogensinde (og jeg har gjort mange pinlige ting, men det er topper simpelthen alt). Jeg havde skrevet en ekstrem personlig og semiromantisk mail, som jeg ved et uheld har sendt til min gymnasielære, som jeg først har opdaget et par dage efter. Superdumt. Ej, altså. Puha.

Det ville dog hjælpe på det hele at se en koncert med Suede. HVIS I TILFÆLDIGVIS FALDER OVER MIN BLOG: SUEDE; COME TO DENMARK. WE MISS YOU!!!

lørdag den 22. august 2009

Fordi kage og eventyr går så godt sammen

Jeg er ved at blive træt af alle de der "outfit-jeg-skal-give-dig-dårligt-selvværd-gange-1000" blogs og fandt istedet en kageblog. En blog med alverdens kager. Flotte kager, ikke særlig succesfulde kager - kager med historie, kager der er lavet for sjov:
http://cakewrecks.blogspot.com/search?updatedmax=2009-08-19T09%3A30%3A00-04%3A00

Oprindeligt havde jeg fundet en baby-der-lå-i-en-seng kage, men tager man mine forrige indlæg til eftertanke, ville jeg nok virke en anelse besat og skruk. Så i stedet fandt jeg en helt original bryllupskage. Fuldstændig genial
Bortset fra det har jeg snakket med Naser Khader i dag omkring det muslimske miljø på mit gymnasium. Jeg håber ikke jeg har inspireret ham for meget....

onsdag den 12. august 2009

Okay, Troels.. Måske jeg er en smule, nano, anelse skruk

Men det er svært ikke at blive når man ser et klip med det mest nuttet barn nogensinde, der griner! Det er jo slet ikke til at stå for

tirsdag den 11. august 2009

Fuck korea, elsk Yasmin! (skal ikke tages bogstaveligt, fellow koreabuddies!)

Jeg er bare egocentrisk i dag. Jeg ønsker ingen fremgang for folk jeg holder af, og specielt hvis det indebærer at de skal flytte til et helt andet kontitent. Hvorfor er det så nødvendigt at gå på exchange semester i Korea samt besøge andre asiastiske lande, når man har mig? Det er der slet ikke behov for - jeg har mere at tilbyde end Laos, Japan, Thailand, Korea, Cambodja og Vietnam.. til sammen! Jajegharså...
Nåh, men... det var mit egotrip for i dag. I morgen begynder jeg i skole som 3.g'er. En rimelig bittersød dag. Man glæder sig til at komme videre og få afsluttet gymnasiet og alligevel orker man ikke at synke ned i en rutinepræget hverdag. Suk.

Ikke mere negativitet! Jeg vil se en film. Her er der noget lækkert Sade. Så får vi lissom også balanceret det negative i bloggen med noget afslappende musik.

mandag den 10. august 2009

Jeg kan også være kreativ

Jeg fandt en meget, meget gammel bluse i mit skab i nat. Den er egentlig meget fin og jeg har faktisk arvet den fra min søster. Jeg er egentlig ikke meget til blomstret tøj, overhovedet, men jeg synes nu alligevel der er et eller andet charmerende over denne bluse. Måske fordi den er så gammel og fyldt med historie, eller måske fordi jeg inderst inde bare godt kan lide blomster, men er bange for at indrømme det. Det er nok en blanding af begge elementer.
Jeg har dog leget lidt med blusen i nat. Klippede en del af ærmerne af og syede dem til, så det så fint ud. Til gengæld har jeg dog lavet et armbånd ud af ærmerne, hvor jeg har benyttet det lille stykke på ærmet hvor man kunne stramme den til omkring armen via en knap. (ps. jeg er ked af den dårlige billedkvalitet - det eneste jeg kan benytte mig af i øjeblikket, er mit webcam)



På billedet kan man se armbåndet lidt tydeligere.

Fordi nogle gange skal det ikke være så serious

Jeg er indstillet på at gøre min blog mere personlig i form af billeder, som jeg selv har taget.
Et element som jeg har bemærket med alle de populære blogspots er, den følelse af usikkerhed der strejfer én ved at kigge på flotte, tynde, stilrige damer. Det er jo næsten essentielt for en blogspot, som jeg vil være en del af (bemærk ironien... og dog?). Mit mål er selvfølgelig ikke at give andre piger dårligt selvværd fordi de ikke bruger al deres s.u på nogle flotte sko fra Alexander McQueen, men nærmere at vise at stil er individuelt og behøver ikke nødvendigvis at sluge 80 % af din månedsløn, så du lever på baked beans resten af måneden. Men nu må vi se - det kræver bare at jeg snart får opladeren fra min søster til mit kamera.
Apropos min søster - så har hun sgu fået en bolle i ovnen. Eller mere konkret, et FLADbrød i ovnen (iransk brød). Haha. Jeg glæder mig så meget til at se barnet i udvikling. Jeg kan lige se hvor forkælet hun/han bliver. Jeg kan i hvert fald ikke vente til at berige den med viden såsom musik og litteratur, tage hende/ham i zoo og i svømmehallen... ih altså, der er stadig så meget tid endnu!

Men nu vil jeg smutte i bad, tage nogle billeder af noget tøj jeg har ødelagt og syet med mit webcamera, hvis det gider at fungere til den tid. Jeg burde egentlig også påbegynde min matematikaflevering.. skole om 2 dage = fuldstændig Uoverskueligt.

mandag den 3. august 2009

Danmarks eneste shoegazerviking

Lige i dette øjeblik lytter jeg til "Playing with electricity" med Moebius. Moebius består udelukkende af Mikkel Bank Henriksen - en af mine soulbuddies. Hans ego fylder så meget, at der kun er plads til én eksistens i Moebius. Men hvem behøver flere, når man er en øldrikkende, sigur ros-lyttende, følsom - med et twist af flabet - viking? Det er virkelig en sjældent blanding.
Moebius kan katagoriseres under genrene som shoegazer (og progressiv ifølge manden selv). Lyden er for kontrolleret til at være noise, selvom musikken kan bære nogle af selvsamme elementer. Lyden er både flabet, afslappende og ekstremt frustrerende. Det er en blanding af den klare lyd som pludselig udvikler sig til et vivar af udefinébar lyde, eller rettere sagt, kontolleret støj. Dette er dog charmen ved Moebius. Hvis du lukker øjnene kan du sammensætte din helt egen historie til sangenes opbygning.
Så hvis du kan lide bands såsom Godspeed you! Black Emperor, er Moebius lige noget for dig.
http://www.myspace.com/moebiusways

søndag den 2. august 2009

Sugar lumps

Endelig udkommer der et nyt sæson fra Flight of the Conchords! De er så geniale og talentfulde. De er ikke bare alene komikere, men også dygtige musiker, der forstår at ramme spot on på de forskellige koncepter og genrer via kropssproget i deres videoer og deres høje, lave, dybe og sarte toner. Pop, rap, hiphop, metal... been there done that og det er ganske enkelt helt fantastisk...underholdende.
Her er der et lille klip fra deres nye sæson. Jeg dufter en succes!

torsdag den 30. juli 2009

Jeg vil også videre!

Jeg startede min dag med at tjekke mails og diverse internetprofiler.. Dét skulle jeg aldrig ha' gjort. Det første der rammer ens syn når man logger på sin facebookprofil er: "JEG ER KOMMET IND PÅ UNI", "JEG SKAL VÆRE LÆGE!" eller "HEY TABER. JEG ER SEJ - JEG SKAL VIDERE I LIVET OG VED DU HVAD, YASMIN? DU ER STADIG I ODENSE. GYMNASIET OG HJEMMEBOENDE!"

Suk.

Jeg vil også videre.. jeg vil også flytte og starte på mit drømmestudie. Men nejnej, så skriver Nicolai til mig, at snittet til medicinstudiet er steget voldsomt. Og det er det! Jeg skal have 10,3 i gennemsnit, hvis jeg vil læse på KU. Min er lige nu 9,7 og jeg har kun 2 7-tallet i alt - resten er 10 og et 12-tal.. Det vil sige, at jeg, i 3.g, mindst må få 10. Eller, det skal jeg, hvis jeg vil være sikker på at komme ind. Men tilgengæld kan jeg trøste mig selv med de aktiviteter og erfaringer jeg har, som øger sandsynligheden for en plads på studiet en anelse. Blandt andet Forskerspirer, lektiehjælper, elevrådsrepræsentant og nogle andre småting her og der. Det skal nok gå - jeg kommer ind. Andet kan jeg ikke forestille mig.

Jeg skal være psykiater.

tirsdag den 28. juli 2009

Skæbne eller tilfældighed?

Jeg ville somme tider ønske, at jeg ikke var så nysgerrig.

Og dog...Mænd i læderbukser og en mikrofon i munden er slet ikke til at stå for!

mandag den 27. juli 2009

“Look, I'm not an intellectual - I just take pictures.”


Jeg er blevet enormt fascineret af Helmut Newtons billeder, at jeg endda overvejer at dedikere et helt indlæg til ham. Men det må dog blive senere hen. Lige nu blev jeg slået af et billede han har taget, hvor kvinden har det smukkeste jakkesæt på. Præcis sådan ét jeg vil have. Det er næsten umuligt at finde et sådan jakkesæt til mindst 3000 kroner. Medmindre man er heldig og finde noget i en genbrugsforretning, man kan designe lidt. Jeg vil dog prøve. Et jakkesæt er i hvert fald én af mine mål, som ligger efter at flytte til kbh. Nej, hvor jeg dog glæder mig! Selvom der nu er et helt år til, hvis ikke mere.

søndag den 26. juli 2009

I don't go to USA

Da jeg hørte Trio med Da da da, kom jeg pludselig i tanke om en gammel sang min far altid hørte i sin bil når vi kørte. Vejret var altid godt, når vi hørte Stephan Remmler. Hvor er det dog længe siden...

lørdag den 25. juli 2009

Ane Trolle - hold en pause, kvinde!

Jeg bliver ærlig talt sindssyg hvis jeg skal høre endnu en sang, hvor Ane Trolle medvirker med sin efterhånden ret kedelige lyse stemme. Hold da op. Ih.
Så. Hvis vi ser bort fra det har jeg kigget på kjoler til brylluppet i dag. Jeg har fundet latteligt mange og nu vil jeg bare have dem allsammen. Jeg tror nok lige det er en god ide at rådføre mig hos min søster. Men jeg har godt nok undervurderet Ellos - man kan faktisk finde nogle pæne ting.

Desuden har jeg også fordybet mig for surf-generen igen. Dick Dale & The Del Tones. I kender den fra Pulp Fiction og desværre også fra black eyed peas. Dick Dale er VIRKELIG talentfuld - sikke dog et guitarspil. Enjoy! (Og lig mærke til kvinden som danser i starten af videoen. Sikke en skønhed)



torsdag den 23. juli 2009

Visa er farligt

Jeg har lige bestilt et par solbriller på ASOS til 28 kroner. Jeg elsker et godt røverkøb!
Desuden har jeg også fået bestilt en top, to par kjoler... og så prøver jeg at vinde en auktion på QXL. Jeg har fundet det flotteste ur, som jeg skal eje.



Gallainspiration

Nu hvor man har en masse tid, så hvorfor ikke planlægge og søge inspiration til ens gallakjole. Ja, om under et år, faktisk, så bliver jeg student (medmindre noget går fuldstændigt galt) og jeg glæder mig SÅ meget. Dér begynder livet og planen om at flytte til kbh og studere medicin. Men først har jeg nok, uanset hvad, brug for en lille pause på et halvt til et helt år. Nu må vi se.

Indtil da ved jeg hvordan min gallakjole skal se ud. Jeg tænkte noget i retningen af græsk gudinde i 50-60'erne og hvad finder jeg? Essensen af det på youtube, selvfølgelig med nogle justeringer. Der skal ikke være et snit i siden af kjolen samt overdelen og underdelen skal hænge sammen via et stramt bælte omkring taljen i guld, tænkte jeg.. måske bronze, men ellers passer den da rimelig godt til det jeg havde forestillet mig.

En rigtig kvinde

En rigtig kvinde har store hofter, smal talje og nogle dejlige lår. Hun skal have kød på sig, ligesom Bettie Page. Sikke en udstråling!

tirsdag den 21. juli 2009

Musikken for i dag

Her er et lille udvalg af musikken som er blevet spillet uafbrudt på min computer. Jeg kan helt klart anbefale Atari Teenage Riot. Det er en virkelig flot musikvideo! Der er dog to forskellige versioner af den. En censuret version, som kan ses her og en ikke-censuret version, hvis link er: http://www.youtube.com/watch?v=-rfih2MkFvk. Jeg har dog ikke gennemstuderet begge versioner, så jeg ved ærlig talt ikke hvad forskellen er. Det så nogenlunde ens ud, da jeg hurtigt kiggede dem igennem.
Desuden er Rah Bands musik en anelse morsomt, men fuck en fed musikvideo. Musikken er også bare essensen af 80'erne.
2 live Jews http://www.youtube.com/watch?v=at8hZpXyykM&feature=player_embedded er genialt hvis du elsker lidt komisk musik. Man kan kun elske et par gamle jøder som rapper, og man må sige, de klarer det sgu ret godt. Man kan sige, at 2 live Jews er en blanding af RUN DMC og M.C Hammer..... i 1950'erne. Eller nu hvor jeg tænker nærmere over det, synes jeg mere de minder mig om en ældre, mere moden og maskulin udgave af Salt'n'Pepper - for at udtrykke det meget pænt.
Men i dette indlæg er der ikke kun musik, men en lille oplæsning af Charles Bukowski. En god afslutning på dette indlæg. Jeg håber I nyder muskken og oplæsningen, ligeså meget som jeg har gjort og gør.



mandag den 20. juli 2009

Fordi nogle gange behøver man ikke andet end mr. big

Endnu engang sidder jeg på mit værelse i min sommerferie. Det er egentlig ikke så slemt som det lyder. Jeg får lavet en masse (ikke altid konstruktivt). Jeg får malet lidt, læst, set nogle film og tænkt - men jeg kunne nu godt bruge en lille rejse. Ikke noget ekstremt. Bare en lille tur udenfor Odense, så er jeg tilfreds. Men det virker lidt umuligt lige nu. Desuden savner jeg også Morten, som endnu engang er blevet kidnappet af scenekid-miljøet i Italien (Sorry, Morten. Haha). Heldigvis er Agnes kommet hjem, og sådan som det ser ud ind til videre, skal vi på camping i starten af August.

Det slog mig lige for et par timer siden hvor meget jeg mangler at få ordnet. For det første er jeg slet ikke kommet igang med forskerspirerprojektet. Jeg havde intentioner om at bruge lidt tid i sommerferien, men indtil videre virker det måske en smule for målrettet. Jeg har bare svært ved at komme igang med store projekter, når jeg ikke er inspireret, og lige nu er det meget vigtigere at opleve end at læse om Morbus Crohn. Nu tager sygdommen trods alt 30-40 % af min tid, mit liv og min krop og lige nu er jeg ikke klar til at give den 100 % af mig selv. I så fald føles det som en kamp. En sygdom som i forvejen fylder så meget imit liv, som har skabt meget ulykke og yderligere begrænsninger, at jeg simpelthen ikke er klar til at acceptere, at den skal fylde endnu mere ind til oktober. Men det kommer nok - først skal jeg bare fornemme, at jeg har spenderet min sommerferie så fornuftig, at jeg er villig til, at give 110 % af mig selv til projektet.
Desuden skal jeg også finde en kjole, sko, accesories og så videre til min søsters bryllup. Tiden er fløjet afsted og der er en måned til hun skal giftes og stadig har jeg intet fundet. Hverken ledt eller haft en ide om, hvad jeg skulle ha' på. Nogle forslag? Jeg har overvejet en babydolldress i en lys nuance, men jeg overvejer måske også et jakkesæt med nogle flotte, høje hæle. Måske dem jeg har købt på ASOS for 90 kroner.

Nåh, men jeg vil afslutte med et lille nummer. Jeg er blevet genforenet lidt med hiphop igen - havde helt glemt hvor fantastisk det er at lytte til lyrik med sætninger som "Money and blood dont mix like two dicks and no bitch" - Haha, vidunderligt!

South Park

Mr. Garrison from South Park: I'm sorry Wendy, but I just don't trust something that bleeds for five days without dying


Hahahahahaha. Somme tider skal der bare ikke mere end ét sjovt citat til at gøre ens dag lysere.

lørdag den 18. juli 2009

back to the 90'

Jeg fik en pludselig trang til at høre britpop. Ikke nok med det er en fantastisk genre, indholder det også en samling af gode minder fra barndommen, hvor hele verden virkede meget mindre og mere overskuelig.
Men det er ikke bare britpop alene som er fantastisk, men nærmere 90'erne. Ja, 80'erne var også udmærket. Men nu hvor jeg var født i 90'erne har det en hel anden betydning for mig. Folk virkede bare gladere og udviklingen var i sit klimax? Kan I følge mig i det? Musikken, film, musikvideoerne, serierne, vejret, verdenssituationen.. måske er det fordi jeg levede i en alder uden bekymring, men 90'erne repræsenterer overskud og glæde for mig.
Her er et MEGET lille udvalg af hvad gjorde min barndom lykkeligere.



Den virkelige verden

I dag havde jeg en lille snak med Troels angående seriemordere, eller mere specfikt, Peter Lundin. Vi fald hen over et digt Lundin havde skrevet. Et digt der giver indsigt i, hvordan Lundin bogstavelig talt ser verdenen. Sort og hvid - der er ingen nuance, ingen modspil, ingen udvikling. Det er enten eller. Der er et bestemt passage i digtet der bekymrede mig: "Birth, murder" og "there is evil and there is not"
Hvorfor valgte han murder istedet for dead? Hvad ville du ha' valgt? Personligt var det "dead" dét første jeg tænkte. Man fødes, man dør - enten af alderdom, sygdom eller andre faktorer, men man bliver ikke decideret myrdet - medmindre man ser død i et anderledes vinkel. Død opstår ikke af sig selv - død er, når man bliver frataget livet. Nogle får frataget livet af en sygdom, af en depression, af sult og så videre - men er det også et mord når det ikke er et menneske som fratager livet af et andet menneske? Er død bare generelt mord? Det fik mig i hvert fald til at tænke, at hvis det er sådan, så er Lundin nok den eneste som ser den virkelige verden som den virkelig er.

Den sidste sætning skal der tænkes mere over, så vender jeg tilbage....


There's silence, there's tell
There's Heaven, there's Hell

There's peace, there's war
There's less, there's more

There's high, there's low
There's Yes, there's no

There's ice, there's fire
There's honest, there's liar

There's love, there's hate
There's fact, there's fate

There's always, there's never
There's the past , forever

There's day, night
Dark, light
Wild, tame
Smack, cane
Right, raw
Instinct, law
Birth, murder
Truth, purger
Blind, sight
Joy, fright
Lose, win
Repent, sin
Virgin, hore
Fun, bore

There is evil and there is not


Photoshoot (vi starter blødt)








Nu er det første gang jeg udgiver et indlæg på blogspot. Det er lidt spændende, nyt.. men også en anelse skræmmende. Det er ikke tanker der bliver delt med sig selv, men nu også delt med alle (som er interesseret selvfølgelig).
Det bliver en lille icebreaker for mig, det her blogspot. Det vil i hvert fald lære mig, at danne en blokade for omverden og dens mening, og blive mere klar over for mig selv og hvad JEG vil skrive.

Nu må vi se hvordan det her går. I så fald vil jeg starte mildt ud med et par billeder min veninde, Rawia Farah, har taget. Hun er en utrolig dygtig amatørfotograf, som har boet i Danmark i 4 år. Jeg går i gymnasiet med hende, og hun er virkelig klogere end os allesammen.. til sammen. En meget inspirerende kvinde.